Institutleder: Danmark bør øge ESA-bidraget – en god investering i rumforskning

Danmark bør øge sit bidrag til det europæiske rumagentur, ESA, hvis danske forskere fortsat skal kunne ligge i forskningsfronten. Det vurderer Robert Krarup Feidenhans'l, institutleder for Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som kalder en styrket indsats en god investering på sigt.

Ifølge Feidenhans'l drives grundforskning af nysgerrighed, og de konkrete anvendelser kan sjældent forudses – men afkastet viser sig typisk over tid, ikke mindst i rummet. Han fremhæver, at hovedparten af danske forskeres og virksomheders rumaktiviteter går gennem ESA, fordi Danmark er for lille til at bedrive sin egen, fuldt udbyggede rumforskning.

I dag bidrager Danmark samlet med omkring 200 millioner kroner årligt, omtrent halvt til det obligatoriske kontingent og halvt til de frivillige programmer. Beløbet udgør omkring 1 procent af ESA’s samlede budget, hvilket han beskriver som under niveau i forhold til Danmarks økonomiske og intellektuelle kapacitet.

ESA har 22 medlemsstater, der betaler et obligatorisk basiskontingent baseret på bruttonationalprodukt. Kontingentet finansierer administration, infrastruktur og det videnskabelige grundforskningsprogram, som dækker astronomi og anden videnskabelig rumforskning.

Derudover kan landene frivilligt vælge at støtte programmer for blandt andet jordobservation, telekommunikation, navigation, løfteraketter, bemandet rumfart og teknologiudvikling. Feidenhans'l peger på ESA’s indbyggede "juste retour"-princip, der betyder, at det enkelte land som udgangspunkt kan forvente at få langt hovedparten – mindst 80 procent – af sine bidrag retur i form af industrikontrakter.

Han skriver, at ESA og dets forløbere i 25 år har fungeret som indirekte offentlig støtte til europæiske højteknologiske og strategisk vigtige industrier, samtidig med at agenturet har gennemført store internationale projekter med betydeligt praktisk og videnskabeligt udbytte, som intet enkelt europæisk land kunne have løftet alene.

Han påpeger samtidig, at Danmark mangler et samlet nationalt rumagentur til at koordinere indsatsen og planlægge langsigtet i forhold til ESA, NASA og andre aktører. Danmark har haft enkelte nationale missioner, som Ørsted-satellitten og andre mikrosatellitter, og danske forskere har medvirket i NASA-projekter som Mars-landere og røntgensatellitten NuSTAR.

En større dansk investering i ESA vil efter hans vurdering både øge ordrerne til dansk industri og give forskere adgang til flere af verdens mest avancerede rumprojekter. Feidenhans'l fremhæver, at dansk rumindustri og danske forskere er konkurrencedygtige internationalt, men at rumforskning ikke drives som et frit kommercielt marked på rene konkurrencevilkår.

Derfor, mener han, er national opbakning til Danmarks medlemskab og engagement i ESA afgørende.